simon_portræt.jpg

Mit navn er Simon Sonne, født i 1986, opvokset i Silkeborg og nu med bopæl i København siden 2007. Jeg har arbejdet selvstændigt med at lave video i de sidste fire år - en interesse der greb rigtigt fat under mine studier på Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Jeg stiftede kort efter Sonne Media for at give freelance-livet en chance og har nu været beskæftiget med dette siden 2011. Jeg har for nylig haft et afbræk i freelance-tilværelsen, da jeg har tilbragt et lille år i 2015 hos Nordisk Film TV.

 

Jeg tror på at succesfulde relationer opstår gennem en åben og nysgerrig dialog. For mig er en positiv indstilling til omverdenen vigtig - både i mit personlige liv og i mit arbejdsliv. Jeg er passioneret omkring mit arbejde. Jeg ønsker altid at gøre mine kunder tilfredse - både når det kommer til proces, produkt og til pris. Jeg er en dygtig og skarp formidler af visuelle medier. Jeg har gennem mit arbejde og min uddannelse, opbygget en stærk praktisk og teoretisk baggrund, for mit arbejdsfelt.